torsdag den 5. april 2012

Påske og godt vejr!

Det skulle selvfølgelig forestille den flotte blå skyfri himmel der var - lidt svært at fange med iPhone..

Er jeg bare den eneste der glæder sig til vejret bare bliver en smule varmere, så man kan sidde ude uden at skulle være bekymret for en sommer forkølelse?
Det tror jeg da bestemt ikke at jeg er.. Godt nok har jeg ikke været så meget ude i vejret i dag, da jeg er sådan en person der, når straks solen titter frem, tror at det er tid til ballerinaer og t-shirts.. Vågn op Páten det er stadig april måned.. Men en anden grund til min knap så udedag i dag, er at jeg stadig er syg! Snot forkølet - der vidst nok har sat sig på mit øre? Hold nu op det er irriterende..

Trods snot, tror jeg at jeg vil invitere min søde mand en tur til Køge Marina efter en stor is ...
hvis altså vejret tillader det.. Men det er nu nødt til at vente til efter kl. 13, da jeg er blevet forfærdelig bidt af den skønne serie "Politistaitonen" og ikke mindst de skønne politimænd, hæhæ..

Men om ikke andet - god Påske folkens!

See you soon - Páten..

onsdag den 4. april 2012

Påske = Ferie = Sygdom..

Ja, som overskriften så tydeligt viser så, er der vidst ikke ret meget der kan sige det i mod.. Hvorfor er det at man altid bliver syg i sin ferie? Det er da selvfølgelig rart ikke at gå glip af noget på arbejde/studie osv. Men man vil da slet ikke bruge sin ferie på at blive syg og komme oven på igen.
Heldigvis har vi begge lagt os her hjemme, hvilket er meget unormalt - men så kan vi være sammen om at komme oven på.. Når jeg siger os begge så er det mig og min bedre halvdel Mikkel, min kæreste gennem nu over 3år. Det kunne være jeg skulle bruge dette indlæg på at forklare lidt om mig selv, jeg startede jo første indlæg ud med at forklare hvad hensigten (lige nu) er med denne blog. Beklager at den ikke blev så lang, men da indlægget blev skrevet på iPhone ville den ikke redigere i ord i teksten længere oppe, og jeg magtede altså ikke lige at slette hvad jeg havde skrevet og skrive det om for at ændre noget.

Men altså.. Jeg hedder Patricia,jeg fylder snart 21år, bor i lejlighed med min søde kæreste. Jeg er pædagog studerende på 2 semester og er om 2 dage (efter påske) færdig i min første praktik. Hvilket vil sige at jeg er 7 måneder henne i min 3,5år lange uddannelse.
Jeg elsker giraffer, hvilket nok kommer til at fremgå af indlæggene en gang i mellem. At elsker giraffer betyder at jeg så også er vild med Zoologisk Have - jeg var der så sent som i mandags d. 2 april. Dog ikke med min mand (der uheldigvis ikke deler den samme kærlighed for de skønne dyr som jeg) - men med min bedste veninde Britt.

Giraf på Savannen i Zoo - Uden tvivl verdens smukkeste dyr

Zoos nye giraf føl, født 6. februar 2012 - her knap 2mdr. gammel

Jeg kan godt lide at være kreativ, hvilket betyder både kunst på mine negle, at tegne, klippe-klistre perler og generelt bare at koble af til noget farvelægningen - som en hver anden 10 årig pige.. Hehe. At tegne er især noget jeg godt kan lide, ikke at jeg er specielt god, men kan godt lide at designe på papir. Med designe mener jeg ikke tøj eller møbler.. Men sådan mere impulsivt, har bl.a. tegnet mine egne 3 tattoos, er i gang med 4 andre (til mig selv) både i tankerne og på papir, samt er jeg igang med at lave en for en kammerat og kommer til at hjælpe en for en veninde også.

Det var vidst et langt nok indlæg for denne gang og nu har i fået indblik i hvem jeg er - i hvertfald til at starte med..

See you soon - Páten..

tirsdag den 3. april 2012

Første indlæg på den nye blog..

Puha, så er vi på den igen! Ny blog - ny begyndelse.. Eller i hvertfald tæt på.
Ideen til bloggen kom sig nok af inspiration fra andre blogs rundt omkring. De fleste handler jo om mode eller "fashion", make-up eller hjælp til al verdens ting. Da jeg ikke har en rygende fis forstand på mode, den vilde make-up (jeg ejer vidst ikke engang det en hver pige burde have i sin make-up pung - men en masse andet) er jeg nok heller ikke så habil der. Hjælp, er heller ikke første prioritet lige nu.

Egentlig vil bloggen nok handle om mig, om at være pædagog studerende og måske ikke være så sikker på det er det man vil... Der vil selvfølgelig også blive puttet en masse andre ting ind, muligvis nyest køb, hvad jeg gerne ville eje (af alverdens former), mine simple negledesigns jeg hygger mig med.. Men mest af alt - en masse tanker og følelser lige fra Pátens hjerte..